Halk-Grarup Sognekor

Se hvornår koret synger i kirkebladet – eller kontakt organist Knud Jansfort på knud@jansfort.com eller 75 53 44 48 / 20 12 53 49. Vel mødt.

 

Historik:

Først hed det ”Ad Hoc-kor”. Det var i
2011, da Elsebeth Birkblad var organist.
Så kom det til at hedde ”Julekor”.
Julekoret medvirkede ved De 9
Læsninger i Grarup kirke i november
2012. Her indgik koret i programmet
med 5 korsange efter at de 12 deltagere
havde øvet intenst 4 onsdag aftner
under ledelse af undertegnede. Da alle
implicerede var glade for resultatet, er
det blevet besluttet at invitere til flere
lignende projekter, men da vi gerne vil
bruge ideen også på andre tider af året,
skifter vi navn igen: Fremover vil det
hedde

Halk-Grarup Sognekor.

Ideen er den samme som oprindelig,
nemlig at samle interesserede, sangglade
folk fra de to sogne til ganske få
korprøver for at indøve nogle enkle
korsange, som så skal indgå i en gudstjeneste.
Det behøver ikke at være de
samme deltagere hver gang. Man kan
altså melde sig til de projekter, som
man har tid og lyst til. Sangene vil
blive valgt efter hvor mange deltagere,
der melder sig. Det er ikke nødvendigt
at have stor erfaring som korsanger –
man skal blot have lyst til den udfordring,
det er at synge sammen med andre
i et kor – have lyst til at mærke,
hvordan man sammen med andre kan
meget mere, end når man er alene, og
have lyst til at prøve at synge ikke bare
fællessang, hvor alle synger det samme,
men flerstemmigt, hvor de 2, 3 eller 4
stemmegrupper bidrager til helheden
med hver sin tone. Det er en opløftende
og grænseflyttende oplevelse,
som man hurtigt kan blive afhængig af!
Jeg vil opfordre alle interesserede til at
sende mig en mail. Så vil jeg udsende
information til alle på listen, hver gang
vi nærmer os et projekt. Og det er altså
ikke nogen forpligtelse at deltage, så
hvis man blot er lidt intereseret, så skriv
til mig og få mulighed for at være med.
Organist
Knud Jansfort
Email: knud@jansfort.com